Landporten eller nærmere Danmarksporten

Efter de voldsomme ødelæggelser under Grevens Fejde 1534 – 1536 besluttede Christian den 3. at påbegynde en kraftig udbygning af Nyborgs fæstningsværker.

Der blev planlagt et storstilet voldanlæg bestående af blandt andet jordvolde med rondeller. Ved Christian den 3´s død i 1559 går anlægsarbejderne i stå, men der nåede dog at blive opført en bygning, der betegnes som en hvælving. Hvælvingen lå der, hvor den senere Landport kom til at ligge, og må derfor antages at være en tidlig Landport.

På det ældst bevarede kort over Nyborg fra 1630-erne tegnet af den tyske officer Frans de Traytorrens ses det tydeligt, at hvælvingen lå, hvor senere Landporten kom til at ligge. Det ses også tydeligt, at hvælvingen ender blindt ude i det sumpede areal nord for byen med betegnelsen ”morads”. Denne bygning har således ikke været brugt som adgang til vejen mod Odense. Vejen mod Odense gik derimod nordud gennem det ufuldendte voldanlæg.

Nyborg Fæstning forstærkes

Ved svenskernes erobring af Nyborg i januar 1658, indså de, at fæstningen måtte forstærkes. Disse planer nåede ikke at blive ført ud i livet, da en dansk – allieret hær den 14. november 1659 gav svenskerne et knusende nederlag.

Den nyudnævnte kommandant i Nyborg, oberst Erik Quitzou blev sat til at forstærke fæstningen efter de svenske planer, som var udarbejdet af svenskeren Carl Heinrich von der Osten, der nu var trådt i dansk tjeneste. Under dette arbejde, der påbegyndes i 1661, viser det sig, at den ”gamle hvælving” var brugt til oplag af kanoner og andet skyts, da der har været mangel på bygninger til det formål.

I løbet af efteråret og vinteren 1665/66 begyndte ombygningen af den gamle hvælving til byens nye Landport ved at påbegynde jordarbejdet til den foranliggende ravelin. Sten til fundamenterne var klar og der skulle bruges 100 læster kalk til arbejdet på Landporten.

Åbning af porten

I oktober 1666 blev stentavlen med Frederik den 3.s navnetræk og årstallet 1666 sat op. Nu lå den nye imponerende byport, Landporten, åben for landevejstrafikken til og fra Odense.

Ved en gennemgang af fæstningens tilstand i 1722 af ingeniørofficer Hans Heinrich Scheel viste det sig, at vand fra det ovenpå liggende jordlag var trængt ind i portens murværk. For at forebygge det blev det besluttet at bygge et mægtigt saddeltag over porten samt murede gavle med vinduer over portåbningerne. Dette arbejde var afsluttet i 1751.

Den store overbygning blev brugt af garnisonen som eksercerhus og til opbevaring af materialer til brug for fæstningen samt anvendt som værksted for materielforvalter og håndværkere.

Nyborg Fæstning nedlægges

Tiden var efterhånden løbet fra fæstninger som Nyborg, og ved lov af 26. februar 1869 blev Nyborg Fæstning nedlagt. Dermed var Landportens funktion som adgangen til fæstningen afsluttet. Nyborg Kommune købte voldarealerne og påbegyndte sløjfning af voldene, dette blev indstillet i 1899. Nedbrydning af Landporten kom også på tale, men den fik heldigvis lov til at blive stående.

Som et kuriosum kan nævnes, at byrådet i 1876 overvejede at sælge portfløjene. Nogle mente, at de ikke havde nogen affektionsværdi for byen. Andre mente, at de burde bevares. Heldigvis blev portfløjene bevaret, idet afstemningen i byrådet viste 5 for salg og 6 imod salg.

Efter garnisonens nedlæggelse i 1913 overtog skolevæsenet Landporten som gymnastiksal, og i 1914/15 blev gymnastiksalen bygget bredere og højere end den oprindelige bygning. Efter flere moderniseringer bruges Landporten stadig til mange sportslige og kulturelle formål.

Et imponerende bygningsværk

Landporten har også været anvendt til noget helt specielt, da den under besættelsen 1940-45 tjente som beskyttelsesrum. Begge portåbninger blev lukket med sandsække, dog således, at man fra bysiden havde adgang til porten.

Denne imponerende lange hvælving på 40 meter er nordens længste fæstningsport. Dette monument, som det ser ud i dag, har været i anvendelse fra Frederik den 3´s tid som adgang til byen i 360 år, og de første tiltag til porten blev gjort under Christian den 3´s tid for ca. 470 år siden.

Det er et imponerende bygningsværk, vi her i byen er i besiddelse af.